Du har fuldført alle opgaer!
Ingen opgaver gennemført
Velkommen til SIMACs StudentCenter – platformen, hvor vi har samlet alt information, du får brug for i forbindelse med SIMAC frem mod studiestart.
Studiestart er mandag d. 18. august 2025.
StudentCenter er bygget op til at passe til de forskellige faser, du vil gennemgå frem mod studiestart. Derfor indeholder siden til at starte med mest information om de ydre rammer for dit studie, eksempelvis Svendborg som studieby, SIMAC og dine studieguider.
Når vi kommer tættere på studiestart, vil du herinde kunne se både bogliste, programmet for den første uge og du kan tilmelde dig vores introtur.
Nogle af informationerne her er lavet ”obligatoriske”. Det vil sige, at du oppe i højre hjørne kan holde øje med, at du har set de vigtigste oplysninger. Disse informationer kommer også løbende.
Vores studieguider, som er studerende fra højere semestre, ringer løbende til jer, så hvis du har spørgsmål, kan du stille dem der. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os.
Du er berettiget til SU som fuldtidsstuderende på SIMAC. Før du kan søge SU skal du acceptere din studieplads på Nemstudie.dk
Du kan først søge SU til uddannelsen på www.su.dk, ca. 5 dage efter, du har svaret ja tak til din studieplads, dog tidligst d. 6. august 2025.
Når du søger SU, skal du tjekke, at SIMAC automatisk står på den side, hvor du opretter ansøgningen.
Du må ikke søge, hvis SIMAC kun findes som valgmulighed i en drop-down liste. Så vil den nemlig ikke gå korrekt igennem.
Som helt ny studerende på SIMAC er der selvfølgelig noget praktisk information du skal have. Det er f.eks. vores intranet Moodle, finde rundt på adressen, skema osv.
Derfor vil du blive kontaktet af en studieguide op til studiestarten, som vil aftale en dag, der passer dig, hvor du kan få introduktionen til de forskellige ting.
Kommer du langvejs fra eller vil du bare gerne finde ny studievenlig bolig inden studiestart? Langt de fleste nye studerende på SIMAC står overfor en flytning. Derfor har vi samlet nogle forskellige muligheder for både kollegier og lejeboliger her:
SIMAC råder ikke over nogle lejligheder.
Har du brug for et kollegieværelse, og skal give dokumentation for start på en uddannelse på SIMAC, kan du skrive til SIMAC på mail@simac.dk.
Har du brug for råd i forbindelse med din flytning til Svendborg? Så læs mere på: Flyt til Svendborg, hvor du også kan finde kontaktoplysninger på Svendborgs bosætningskonsulent.
For at sikre, at du indplaceres på det rigtige semester og får merit for fag, som du allerede har haft, er det vigtigt at du sender os alle dine papirer.
Det er ikke sikkert, at du har gennemført fag eller uddannelser, som giver merit og så skal du selvfølgelig ikke sende andet end dit eksamensbevis for eksempelvis gymnasiet. Har du tilgengæld taget fag inden for tekniske erhverv eller andet, der kunne være relevant, så send os dine papirer, så vi kan tjekke om du skal have merit.
Her kan du se din bogliste
Du kan købe dine bøger i Polyteknisk Boghandel, hvor du kan købe fulde bogpakker til din studieretning. Vi har et samarbejde med dem, der giver dig 10% rabat på bogpakker.
Du kan købe også købe mange brugte bøger af gamle studerende på Facebook.
Snart kan du blive en del af hverdagen i SIMACs nye, topmoderne bygning på havnen i Svendborg! Her får du de bedste rammer for din uddannelse med inspirerende studiemiljøer, avancerede læringsfaciliteter og en central placering tæt på både by og vand. Bygningen er skabt til at understøtte fællesskab, faglig udvikling og fremtidens teknologiske løsninger – uanset om din vej fører til søs, land eller noget helt tredje.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at komme forbi til en rundvisning og en snak med en studieguide.
Svendborg kan snart blive din nye studieby – et sted, hvor fællesskab, fritid og nye oplevelser venter. Uanset om du er til sport, kultur eller bare gode stunder med venner, har byen noget for dig. Kast dig ud i sejlads, fodbold eller en frisk dukkert i havnen, eller nyd en aften med livemusik, caféhygge og lokale arrangementer. Byens stærke studiemiljø og aktive foreningsliv gør det let at møde nye mennesker og få en hverdag fyldt med både faglighed og sjov. Svendborg er ikke bare en by, du studerer i – det er en by, du bliver en del af!
Du kan læse mere om Svendborg her.
Her kan du finde svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål.
Du kan se programmet for din studiestart her på siden. Dit skema for undervisningen kan du se gennem i din outlook-kalender i ugen op til undervisningsstart. Studieguiderne vil gennemgå, hvor I ser jeres skema i til studiestart.
Du skal på din uddannelse på SIMAC bruge computer i dit daglige arbejde. Det er også en god idé at have den med i introugen, så du kan få styr på vores intranet og andre relevante programmer.
De fleste computere kan bruges, men vi anbefaler, at den har:
CPU: Core i5
RAM: 8 GB
WiFi: AC-standard 5,8 GHz
Disk: 128 GB
Når du starter på uddannelsen, vil du muligvis få brug for hjælp til uddannelsen, IT eller andet. På sd.simac.dk finder du SIMACs ServiceDesk, hvor du kan søge løsninger på dine problemer eller skrive til de forskellige afdelinger.
Du kan også skrive til vores afdelinger direkte via mail:
Har du spørgsmål til SU, merit eller eksamen, skal du kontakte studieadministrationen på sd-sa@simac.dk
Har du spørgsmål til IT, det kan være forskellige IT-programmer, skal du kontakte IT på sd-it@simac.dk
Har du udfordringer i løbet af dit studie, spørgsmål til studieforløb eller andet, så skal du kontakte vores studievejleder på studievejleder@simac.dk
Er du ordblind, har brug for SPS eller andre særlige behov, så kan du kontakte Studieadministrationen på sd-sa@simac.dk.
Du kan også altid kontakte vores studievejleder Lene på studievejleder@simac.dk, hvis du er i tvivl om noget. Hun kan også hjælpe dig med eksamensangst eller hvis du har brug for at snakke om dine muligheder generelt i løbet af uddannelsen. Du kan booke en tid hos hende på Moodle – det vil studieguiderne også vise dig under din intro.
Du er berettiget til SU som fuldtidsstuderende på SIMAC.
Du kan først søge SU til uddannelsen på www.su.dk, ca. 5 dage efter, du har svaret ja tak til din studieplads, dog tidligst d. 6. august 2025.
Når du søger SU, skal du tjekke, at SIMAC automatisk står på den side, hvor du opretter ansøgningen.
Du må ikke søge, hvis SIMAC kun findes som valgmulighed i en drop-down liste. Så vil den nemlig ikke gå korrekt igennem og den vil blive afvist hvorefter du skal søge på ny.
Studiestartsprøve
Alle nye studerende på SIMAC skal gennemføre studiestartsprøven i starten af deres uddannelse. Hvornår prøven finder sted vil fremgå af skemaet.
Den studerende er i forbindelse med optagelsen på SIMAC automatisk tilmeldt første prøveforsøg og har i alt to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.
Prøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Uddannelsen er i denne forbindelse den nye uddannelse, som den studerende skal starte på. Påbegyndelse af denne uddannelse kan ikke dokumenteres med en aktivitet ved en tidligere indskrivning, og det er derfor ikke muligt at opnå startmerit for studiestartsprøven.
Studiestartsprøven på SIMAC består i, at den studerende deltager i en multiple choice-test via Wiseflow. Der er tale om en stedprøve på 30 minutters varighed. Beståelseskriteriet er alene deltagelse i studiestartsprøven.
Hvis første forsøg ikke er bestået, tilmeldes den studerende automatisk omprøven (andet og sidste forsøg). Omprøvens form er identisk med den ordinære prøve. Omprøven afholdes ugen efter den ordinære prøve.
Såfremt studiestartsprøven ikke er bestået efter 2 forsøg, vil den studerende blive udskrevet af uddannelsen jf. bekendtgørelsen om prøver i de maritime uddannelser.
SIMAC kan dispensere fra kravet om deltagelse i studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold, såsom dokumenteret sygdom. I tilfælde af sygdom skal SIMAC modtage relevant og gyldig lægeerklæring senest to hverdage efter den studerende har været fraværende pga. sygdom.
Der henvises til prøvebekendtgørelsens § 10.
Undtaget for prøven er kun studerende, der starter direkte ind på praktiksemestre eller studerende, der er genoptaget på SIMACs uddannelser.
Som studerende på 1. - 2. semester af maskinmesteruddannelsen, bruger man meget tid i værkstederne. Dette betyder, at man skal have sikkerhedssko. SIMAC har ikke sikkerhedssko til rådighed, og det er derfor den enkelte studerendes eget ansvar, at sørge for, at man har sikkerhedssko til studiestart.
Som studerende på 4. semester af maskinmesteruddannelsen, bruger man lidt tid i værkstederne og laboratorierne, og dette betyder, at man også skal have sikkerhedssko, når man starter her.
Nyt SIMAC, beliggende på Nordre Havnevej 4 i Svendborg, er det primære mødested for studerende ved studiestart. Parkering foregår på pladsen mellem Nyt SIMAC og Nyborgvej, hvor du kan registrere din bil med hjælp fra studieguiderne.
Har du ikke fået svar på dine spørgsmål, sidder vi klar på chatten mellem 08.00 - 20.00 alle hverdage.
Chat med os